Den hele terapeut

Nye hold i Jylland & på Sjælland

GRATIS INTRODUKTIONSDAG

BELINDA ANGECENIA

Belinda er uddannet Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut fra Tobias Skolen i 2023 og Integrativ Somatisk Traumeterapeut i 2024, ligeledes fra Tobias Skolen. Hun er oprindeligt uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet med speciale i undervisning og didaktik og har siden 2016 arbejdet professionelt med undervisning, vejledning, terapi og menneskelige udviklingsprocesser.
 
Fra 2016 til 2023 underviste hun i spansk og engelsk på gymnasialt niveau ved Herning HF og VUC, og siden 2020 har hun drevet sin egen terapeutiske praksis, RODKRAFT, i Herning.
 
I sit terapeutiske arbejde har Belinda en helhedsorienteret og kropsligt forankret tilgang til mennesket. Hun arbejder integrativt med blandt andet relation og tilknytning, traumer og nervesystem, kropslige og følelsesmæssige processer, åndedrættet som terapeutisk indgang samt eksistentielle og transpersonlige perspektiver.
 
Et særligt interesseområde er den tidlige relation og de prægninger, der kan knytte sig til vores tidligste erfaringer, graviditet og fødsel. Hun interesserer sig for, hvordan vores tidlige relationelle erfaringer kan få betydning for vores måde at være i kontakt med os selv, andre mennesker og livet på, og hun arbejder blandt andet med perspektiver fra foster- og fødselspsykologien.
 
Belinda har desuden fem års erfaring med facilitering af gruppeworkshops i breathwork og åndedrætsterapi i. Gennem arbejdet med åndedrættet har hun opbygget omfattende erfaring med at støtte dybe kropslige og følelsesmæssige processer og med at skabe trygge rammer for individuelle processer i en gruppe.
 
Hun arbejder desuden som kropsterapeut på Tobias Skolens retræte Porten til sjælen, hvor hun støtter deltagerne gennem individuelle kropslige og terapeutiske processer.
 
“Jeg ønsker, at vi som mennesker må bevæge os i livet som de hele, frie og levende væsener, vi er.”
 
“Som underviser på Tobias Skolen er jeg dedikeret til at skabe et læringsrum, der både er levende, nærværende og tydeligt. Mit menneskesyn er præget af en dyb respekt for det hele menneske og af en tro på, at dyb transformation må involvere hele os – krop, sind og sjæl.
 
For mig handler arbejdet som underviser og terapeut om at møde og støtte mennesker dér, hvor de er, samtidig med at der skabes mulighed for bevægelse, fordybelse og udvikling. Som hovedunderviser betyder det meget for mig at lære den enkelte studerende at kende og følge den rejse, der udfolder sig gennem uddannelsen – både menneskeligt og terapeutisk.
 
Jeg ønsker at skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø, hvor den enkelte føler sig set og mødt, og hvor der er plads til faglighed og alvor såvel som leg, undren og nysgerrighed.
 
Jeg tror på, at læring bliver dybest, når den ikke kun forstås med hovedet, men får lov til at blive erfaret og forankret i kroppen. Derfor arbejder jeg praksisnært og oplevelsesorienteret, så teori, egen proces og terapeutisk praksis får mulighed for at hænge sammen.
Jeg brænder for at støtte de studerende i at udvikle deres egen autenticitet, styrke og terapeutiske integritet – og i gradvist at stå mere solidt i sig selv, både som mennesker og som terapeuter.”

 

Tobias-skolen logo

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

FAQ

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret