Undervisningssituationen på Tobias‑Skolen, hvor en person sidder forrest og henvender sig til en cirkel af deltagere i et lyst undervisningslokale med terapeutiske materialer og visuelle plancher.

Den hele terapeut

Gruppe af mennesker siddende i cirkel i naturen under en nærværende dialog – illustrerer fællesskab, tryghed og personlig udvikling som en del af Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse, kurser og efteruddannelser.

Nye hold i Jylland & på Sjælland

Person i mindful kropsøvelse med hænderne på bryst og mave i grønne, rolige omgivelser – illustrerer nærvær, selvkontakt og terapeutisk arbejde som på Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse og efteruddannelser.

GRATIS intromøde

Job som certificeret psykoterapeut

En psykoterapeutuddannelse kan åbne døren til et arbejdsliv, hvor du bruger dig selv og din faglighed i arbejdet med mennesker. Som Spirituel Integrativ Krops- & Psykoterapeut uddannes du til at arbejde med hele mennesket og står efter uddannelsen med både en bred terapeutisk værktøjskasse og praktisk erfaring med klientarbejde.
 
På Tobias-Skolen begynder forberedelsen til dit kommende arbejdsliv allerede under uddannelsen. Gennem klienterfaring, supervision og undervisning i klinikdrift får du mulighed for gradvist at finde din egen arbejdsform og dit ståsted som psykoterapeut.

Hvad kan du arbejde med som psykoterapeut?

Som færdiguddannet psykoterapeut kan du forme dit arbejdsliv på mange forskellige måder. Nogle vælger at etablere egen praksis, mens andre bruger deres psykoterapeutiske kompetencer i deres eksisterende fag eller inden for behandlings-, social- og institutionsområdet. På Tobias-Skolen er målet, at du bliver fagligt rustet til at skabe dit eget virke som psykoterapeut i den form, der passer til dig

Egen psykoterapeutisk praksis

Som selvstændig psykoterapeut kan du opbygge din egen praksis og arbejde med klienter og problemstillinger inden for de områder, du ønsker at specialisere dig i. Allerede under uddannelsen får du mulighed for at arbejde med egne klienter og begynde at udvikle din identitet, arbejdsform og dit virke som psykoterapeut.

Behandlingsområdet

Som psykoterapeut kan du bringe dine terapeutiske kompetencer i spil i forskellige behandlingsmæssige sammenhænge, blandt andet inden for misbrug og afhængighed, spiseforstyrrelser, selvskade, traumer, sorg og psykiske problemstillinger.
 
Tobias-Skolens uddannelse arbejder netop med flere af disse områder og giver dig både teoretisk forståelse og terapeutiske redskaber til mødet med mennesker i komplekse livssituationer. 

Børn, unge & familier

Uddannelsens relationelle og psykoterapeutiske kompetencer kan bringes i spil i arbejdet med børn, unge og familier. Det kan være relevant både som en del af et eksisterende menneskefagligt arbejde og i terapeutisk praksis.

Social- & institutionsområdet

Som psykoterapeut kan dine kompetencer være relevante på blandt andet bosteder, væresteder, opholdscentre og andre sociale tilbud. Her kan forståelsen af relationer, traumer, menneskelig udvikling og terapeutisk arbejde supplere andre faglige kompetencer.

Byg videre på dit nuværende fag

En psykoterapeutuddannelse behøver ikke betyde, at du forlader dit nuværende arbejdsliv. Uddannelsen kan også give dig nye kompetencer til arbejdet med mennesker og dermed blive en faglig overbygning på den erfaring og profession, du allerede kommer med.

Skab din egen vej som psykoterapeut

På Tobias-Skolen er målet ikke at forme alle psykoterapeuter ens. Gennem klientarbejde, supervision, færdighedstræning og undervisning får du mulighed for gradvist at finde dit eget terapeutiske ståsted. Skolens mission er blandt andet at klæde den enkelte på til at skabe et liv som praktiserende psykoterapeut
“i den unikke form, den enkelte ønsker, det skal have.”

Dit arbejdsliv begynder allerede under uddannelsen

På Tobias-Skolen lægger vi stor vægt på, at du får praktisk erfaring, inden du står som færdiguddannet psykoterapeut. Når du føler dig parat til det, og efter sparring med skoleleder eller hovedunderviser, kan du begynde at arbejde med egne klienter. Samtidig starter du i professionel supervision, så erfaringerne fra klientarbejdet løbende kobles sammen med uddannelsens teorier, metoder og modeller.
 
Målet er, at du allerede under uddannelsen begynder at opbygge og fundere din identitet, arbejdsform og dit eget virke som kommende psykoterapeut.

100 timers klienterfaring

Du får erfaring med egne klienter allerede under uddannelsen. Det er i mødet med virkelige klienter, at du for alvor begynder at mærke, hvem du er som terapeut, samtidig med at uddannelsens teorier, forståelsesrammer og metoder integreres i praksis.

Professionel supervision

Når du begynder at arbejde med klienter, begynder du samtidig i professionel supervision. Supervisionen foregår i små grupper med maksimalt fire studerende og en supervisor, så der er tid til at arbejde grundigt med konkrete klientforløb, terapeutiske færdigheder og faglige refleksioner.
Undervisning med glade mennesker

Klar til et professionelt virke

På 3. studieår får du undervisning i klinikdrift og de professionelle rammer omkring arbejdet som psykoterapeut. Her arbejder du blandt andet med journalføring, tavshedspligt, GDPR, etik, markedsføring og andre praktiske forhold, som er relevante, når du skal skabe dit eget terapeutiske virke.

Drømmer du om egen praksis?

Hvis du ønsker at skabe dit eget terapeutiske virke, begynder fundamentet allerede under uddannelsen. Gennem arbejdet med egne klienter og den løbende supervision får du mulighed for gradvist at finde din arbejdsform, dit terapeutiske ståsted og de områder, du særligt ønsker at arbejde med.
 
 
Tobias-Skolen støtter også dit spirende virke mere konkret. Studerende, der ønsker det, kan blive præsenteret på skolens terapeutoversigt, og under uddannelsen arbejder vi med muligheder for at opbygge et klientgrundlag. Ønsker du yderligere støtte til at udvikle din egen praksis, tilbyder skolen desuden praksisgrupper med konkret fokus på at skabe dit professionelle terapeutiske virke.
 

ET ARBEJDSLIV PÅ DIN EGEN MÅDE

Et arbejdsliv som psykoterapeut behøver ikke se ud på én bestemt måde. Nogle vælger egen praksis på fuld tid, mens andre kombinerer klientarbejdet med et andet fagligt arbejdsliv. Vores tidligere elev, Anne Kirstine Overgaard, har valgt en kombination, hvor arbejdet med egne klienter går hånd i hånd med et job med kollegaer.
 
 
 
"For mig er det fantastisk at have muligheden for at have klienter herhjemme og så samtidig have et job ved siden af, hvor jeg har mine kollegaer. Det er en god sammensmeltning af to ting, jeg holder enormt meget af."
Anne Kristine overgaard

Ofte stillede spørgsmål om jobbet som psykoterapeut

Hvad kan man arbejde med som psykoterapeut?
Som psykoterapeut kan du forme dit arbejdsliv på flere måder. Du kan eksempelvis opbygge egen praksis, kombinere klientarbejde med dit nuværende fag eller bruge dine psykoterapeutiske kompetencer inden for relevante dele af behandlings-, social- og institutionsområdet. 
Kan man leve af at være psykoterapeut?
Det er muligt at skabe et arbejdsliv med psykoterapi, men hvordan det ser ud, vil være forskelligt fra person til person. Nogle arbejder primært i egen praksis, mens andre kombinerer klientarbejde med et andet job.
 
Anne Kirstine Overgaard beskriver eksempelvis et arbejdsliv, hvor klienter i egen praksis kombineres med et job med kollegaer, mens andre tidligere elever beskriver et arbejdsliv med egen klinik som deres primære beskæftigelse.
Hvornår begynder man at arbejde med klienter?
På Tobias-Skolen kan du begynde at arbejde med egne klienter under uddannelsen, når du føler dig parat, og efter at du har sparret med skoleleder eller hovedunderviser om din parathed. Når du påbegynder klientarbejdet, starter du samtidig i professionel supervision.
 
Gennem uddannelsen skal du opbygge 100 timers klienterfaring, men mange studerende vælger at få mere klienterfaring end minimumskravet.
Hvordan forbereder Tobias-Skolen mig på egen praksis?
Forberedelsen begynder allerede under uddannelsen gennem klientarbejde, supervision og undervisning i klinikdrift. På 3. studieår arbejder du blandt andet med journalføring, tavshedspligt, GDPR, etik, markedsføring og andre praktiske og professionelle forhold omkring arbejdet som psykoterapeut.
 
Studerende, der ønsker det, kan desuden blive præsenteret på Tobias-Skolens terapeutoversigt, og der arbejdes med muligheder for at opbygge et klientgrundlag. Ønsker du yderligere støtte til at udvikle dit eget terapeutiske virke, tilbyder skolen også praksisgrupper.

Er du nysgerrig – men ikke klar til at beslutte dig?

Få 5 refleksionsspørgsmål, der kan hjælpe dig med at mærke dit næste skridt.
 
 
Tobias-skolen logo

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

FAQ

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret