Undervisningssituationen på Tobias‑Skolen, hvor en person sidder forrest og henvender sig til en cirkel af deltagere i et lyst undervisningslokale med terapeutiske materialer og visuelle plancher.

Den hele terapeut

Gruppe af mennesker siddende i cirkel i naturen under en nærværende dialog – illustrerer fællesskab, tryghed og personlig udvikling som en del af Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse, kurser og efteruddannelser.

Nye hold i Jylland & på Sjælland

Person i mindful kropsøvelse med hænderne på bryst og mave i grønne, rolige omgivelser – illustrerer nærvær, selvkontakt og terapeutisk arbejde som på Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse og efteruddannelser.

GRATIS intromøde

Hvilken er den bedste psykoterapeut uddannelse? 

Hvilken psykoterapeutuddannelse er den bedste for dig? Hvilken psykoterapeutuddannelse klæder dig bedst på til livet som praktiserende psykoterapeut? På hvilken skole får du mest teori, supervision og professionel sparring for din investering?

Der findes mange psykoterapeut uddannelser i Danmark, og forskellene kan være større, end man umiddelbart tror. Kvaliteten af en uddannelse afgøres ikke alene af pris eller godkendelser, men også af faktorer som undervisningstimer, supervision, færdighedstræning, klienterfaring, egenterapi, holdstørrelse og undervisernes erfaring. På denne side har vi samlet de 9 vigtigste områder, du bør undersøge, før du vælger uddannelse, så du kan træffe et velinformeret valg.


Praktisk træning på psykoterapeutuddannelsen, hvor studerende udvikler terapeutiske samtalefærdigheder, selvindsigt og professionelt nærvær.

1.

MODULTIMER OG EKSAMINER

Praktisk træning på psykoterapeutuddannelsen med fokus på relationer, terapeutiske færdigheder, kropsbevidsthed og personlig udvikling.

2.

  HOLDSTØRRELSE    

Undervisning på psykoterapeutuddannelsen med fokus på personlig udvikling, gruppedynamik, terapeutiske metoder og faglig refleksion på Tobias-Skolen.

3.

FÆRDIGHEDSTRÆNING  

Praktisk træning på psykoterapeutuddannelsen, hvor studerende udvikler terapeutiske færdigheder, relationel kontakt og professionelt nærvær gennem samtaleøvelser.

4.

      EGENTERAPI         

Undervisning på psykoterapeutuddannelsen med fokus på selvindsigt, terapeutiske metoder og personlig udvikling gennem dialog og refleksion på Tobias-Skolen.

5.

       SUPERVISION        

6.

   KLIENTERFARING   

Refleksion og faglig fordybelse på psykoterapeutuddannelsen, hvor studerende integrerer læring, selvindsigt og personlig udvikling i naturskønne omgivelser.

7.

    SYGDOMSLÆRE      

Gruppeundervisning på psykoterapeutuddannelsen med fokus på personlig udvikling, terapeutiske metoder, fællesskab og faglig refleksion.

8.

KOMPETENTE UNDERVISERE

Personlig udvikling og læring på psykoterapeutuddannelsen i et trygt og støttende fællesskab med fokus på selvindsigt og menneskelig udvikling.

9.

Reg. psykoterapeut uddannelse

Et godt valg starter med de rigtige spørgsmål

Der findes ikke én psykoterapeutisk uddannelse, der er den bedste for alle. Men hvis du undersøger de ni områder ovenfor grundigt, står du langt stærkere i dit valg af uddannelse.

Modultimer og eksaminer

Selvom mange uddannelser er evalueret, har de langt fra  samme antal modultimer/dage fordelt henover de 4 år, uddannelserne typisk varer. Hvis du sammenligner antal moduldage på Tobias-Skolens psykoterapeut-uddannelse, med antallet af moduldage på et af landets største institutter, er forskellen 13 dages undervisning. Det svarer til, at vi i denne sammenligning har mere end 50% flere undervisningsdage. 

I forhold til FaDP´s evalueringskrav, ligger Tobias-Skolens uddannelse næsten 50% højere i samlet timeantal. Og i forhold til Evalueringen foranstaltet af Dansk Psykoterapeutforening, ligger vi knap 100% over.

Ser man på de fleste andre psykoterapeutuddannelser og i forhold til de kriterier, der i dag evalueres ud fra, tilbyder Tobias-Skolens uddannelse altså langt flere uddannelsesdage for de samme penge eller færre.

Det er derfor vigtigt, at du kigger efter antallet af modultimer/dage. Du kan på side 9 i vores brochure se fordelingen af de ialt 1572 timer som uddannelsen samlet set indeholder. 

I forhold til de kvalitetskriterier, som uddannelser evalueres ud fra i dag, er der et krav om mellem 4 og 6 eksaminer undervejs. Begrebet eksamen tolkes forskelligt fra sted til sted, hvilket betyder, at man på et af landets største institutter betragter en årlig evalueringssamtale som en eksamen og derudover kun har en enkelt afsluttende eksamen på den samlede uddannelse.

På Tobias-Skolen har du en evalueringssamtale med din hovedunderviser hvert år. Derudover er der undervejs i uddannelsen i alt fire eksaminer, hvoraf to foregår med ekstern censor. På den måde sikres det, at du hele tiden følges individuelt, og at du er på fagligt niveau fra år til år. Eksaminer og opgaver sigter mod at hjælpe dig til et stærk og tydeligt fundament, som terapeut, og vi gør alt for at trække præstation ud af oplevelsen.
 


Holdstørrelse

På Tobias-Skolen lægger vi vægt på, at hvert hold ikke har mere end 15 deltagere. De forholdsvis små holdstørrelser gør, at du bliver set, hørt og mødt som studerende. Der er tid og plads til alles processer, hvilket kan være svært på andre uddannelser med 25-30 studerende på hvert hold.

På Tobias-Skolen kender vi, den enkelte studerende og hans eller hendes potentiale. Vi har, underviserne imellem, et tæt samarbejde omkring den faglige og personlige rejse, hen imod at blive psykoterapeut.

Det er vores erfaring, at dette aspekt er overordentligt væsentligt, hvis man skal kunne uddanne nogle af Danmarks bedste og mest velfunderede psykoterapeuter. Vi tror på, at det kun lader sig gøre i en tæt kontakt med den enkelte studerende og på en lille skole, hvor der ikke køres med for store hold.  


Færdighedstræning

Som en væsentlig del af din psykoterapeutuddannelse skal du imellem modulerne have praktisk træning med at udøve terapi, med medstuderende. På mange psykoterapeutiske institutter, træner de studerende i selvstyrende grupper, eller med en studerende fra en ældre årgang. 

På Tobias-Skolen er det færdiguddannede psykoterapeuter, som leder, støtter og superviserer under færdighedstræningen, der foregår på skolen. Dette mener vi er effektivt og i særdeleshed forsvarligt. Det er med til at give den faglige og personlige sparring med et kompetent uddannet menneske, som vi mener, har stor betydning den kommende psykoterapeut og dennes virke.


Egenterapi

Egenterapi, og dét at arbejde med sig selv, er en meget væsentlig del af uddannelsen til psykoterapeut. Igen er der stor forskel på, hvordan man på forskellige institutter tolker egenterapi. Enkelte steder kaldes det egenterapi, når en underviser laver terapi med én studerende ud af en gruppe på 30, imens de øvrige 29 kigger på og reflekterer med. Dette er helt sikkert en effektiv måde at lære at lave terapi på, men i vores øjne er det en del af den almindelige undervisning på psykoterapeutuddannelsen, og kan ikke udgøre det for egenterapi.

På nogle uddannelser kræves det, at den studerende går i terapi hos en psykoterapeut tilknyttet skolen. Det kræver vi ikke på Tobias-Skolen. Vi mener ikke, det er etisk korrekt, at du i det rum, der skal være helt dit eget, er tvunget til at gå hos en terapeut, der er lønnet af skolen.  

På Tobias-Skolen skal du imellem modulerne have 100 timers egenterapi, hos en uddannet psykoterapeut. Du kan frit vælge din terapeut, men vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund skal leve op til skolens krav. Det skal som udgangspunkt være en færdiguddannet og eksamineret psykoterapeut/eller psykolog, med minimum 3 års erfaring.


Supervision

Vi betragter professionel faglig supervision, som et særdeles vigtigt element af en terapeutisk uddannelse.  På Tobias-Skolen foregår supervisionen derfor i små grupper af max. 4 studerende og med skolelederen, eller en anden underviser, som supervisor. Formålet med supervision er at styrke og forfine dine færdigheder som psykoterapeut. Tobias-Skolen prioriterer små grupper igen for at sikre, at du får mest muligt ud af din supervision.

Vi har set eksempler på, at supervision foregår i store grupper på op mod 30 studerende per supervisor. Dette er i vores øjne langt fra nok til at sikre, at du som studerende rent faktisk bliver superviseret professionelt under din uddannelse. Andre steder opererer man med, at det fortrinsvis er ens medstuderende, der giver supervision.

På Tobias-Skolen vil vi gerne yde vores til at fremdyrke og uddanne nogle af Danmarks mest kompetente og bredtfavnende psykoterapeuter, både menneskeligt og fagligt. Derfor mener vi, at også supervisionsdelen skal prioriteres højt.


 

Klienterfaring

Klienterfaring er den erfaring, du gør dig, når du laver terapi med klienter derhjemme eller i dit eget terapilokale. Det er herigennem, du for alvor begynder at lande som den integrative kropsterapeut, du skal har potentiale for at blive. Det er i dette eget rum, at du bliver mere sikker og begynder at udfolde dine kompetencer som psykoterapeut.

Vi har meget fokus på udfoldelsen af den enkeltes terapeutiske kvaliteter og erfaringsbase. Vi hjælper og støtter dig i at opbygge din praksis løbende under uddannelsen, hvis det er det, du ønsker. Derudover er der supplerende tilbud, om at være en del af en praksisgruppe, hvor du yderligere kan arbejde, med at fundere dit virke, som psykoterapeut.

Det er vigtigt at nævne, at alle vores studerende, der tilbyder terapi under uddannelsen, tydeligt gør opmærksom på, at de er studerende, og at de naturligvis får professionel supervision på deres arbejde.


Sygdomslære

Sygdomslære er normalt ikke en del af den almindelige uddannelse til psykoterapeut, omvendt sker det ofte, at et menneske, ramt af en kronisk diagnose eller akut sygdom, søger psykoterapeutisk hjælp. Enten for at kunne stå stærkere i en svær tid eller for at arbejde dybere med de mulige følelsesmæssige årsager, der kan ligge til grund for en given fysisk sygdom.

Det er derfor essentielt, at du som Spirituel Integrativ Krops- & Psykoterapeut får en basisviden om kroppens sygdomme, balancer og ubalancer.

I skolens 10 første leveår, sendte vi vores studerende "ud i byen" for at erhverve sig denne viden. Desværre havde  de fleste meget svært ved at bygge bro, imellem den gængse patologiundervisning og arbejdet som psykoterapeut. Det gjorde vi noget ved, og sammensatte et ganske unikt forløb, som vi kalder "Neuropatologi & Psykosomatik". Dette spændende forløb bygger en forståelsesbro imellem prægninger fra fosterlivet, til nervesystemet og herfra videre til barnet og det voksne menneskes følelsesliv samt fysiske sundheds- eller sygdomstilstande. 

Hvis man i forvejen er sygeplejerske, fysioeterapeut, fysiurgisk massør (inkl. patologi-eksamen), kan man få merit for dette forløb.


Kompetente undervisere

Underviserne på Tobias-Skolen er alle håndplukkede til at undervise inden for netop deres interesse- og kompetencefelter. Fælles for dem er, at de har solid erfaring som udøvende psykoterapeuter, er trænede og inspirerende formidlere samt livskloge mennesker med hjertet på rette sted. I underviserteamet, arbejder vi tæt sammen om gruppedynamiken og den enkelte studerendes rejse både fagligt og på det personlige plan.

Klik dig videre til et møde med underviserteamet samt Lene Ince, der er skolens founder, leder og hovedunderviser  i sidebaren til højre herfor. 


Vælg den, for dig, rette uddannelse

Det er en stor beslutning at vælge psykoterapeutuddannelse. Vi har flere og flere studerende, der søger ind på Tobias-Skolen efter at være havnet et sted, som alligevel, af den ene eller den anden grund, ikke levede op til forventningerne.

Derfor opfordrer vi dig til at tage til Introduktionsmøder på de psykoterapeutuddannelser, du har interesse for. Mærk stedet, fornem fagligheden, sæt dig ind i menneskesynet og den terapiform, der udøves. Mød skolelederen eller dem, der står bag uddannelsen. Og gå i detaljen med, hvor mange undervisningstimer du konkret får, for dine penge. Så er du godt på vej til at vælge den, for dig, rigtige livsrejse og kommende levevej!

Er du nysgerrig – men ikke klar til at beslutte dig?

Få 5 refleksionsspørgsmål, der kan hjælpe dig med at mærke dit næste skridt.
 
 

Ofte stillede spørgsmål om valg af psykoterapeutuddannelse

Hvordan vælger man den rette psykoterapeutuddannelse?
Der findes ikke én psykoterapeutisk uddannelse, der er den bedste for alle. Det vigtigste er at undersøge uddannelsens faglige niveau, supervision, klienterfaring, undervisningsform, menneskesyn og relationen til underviserne. En god uddannelse skal både matche dine faglige mål og den måde, du ønsker at arbejde med mennesker på.
Hvor mange undervisningstimer bør en psykoterapeutuddannelse indeholde?
Antallet af undervisningstimer varierer betydeligt mellem uddannelser. Det er vigtigt ikke kun at undersøge den samlede varighed, men også hvor meget undervisning, supervision, færdighedstræning og klientarbejde der reelt indgår i uddannelsen.
Hvor vigtig er supervision under uddannelsen?
Supervision er en af de vigtigste dele af en psykoterapeutisk uddannelse, fordi det er her teori, klientarbejde og faglig refleksion mødes. Gennem supervision udvikler du din terapeutiske praksis og får sparring på konkrete klientforløb.
Betyder holdstørrelsen noget?
Ja. Holdstørrelsen har stor betydning for mængden af feedback, nærvær, sparring og personlig opfølgning. På mindre hold er der typisk bedre mulighed for både faglig udvikling og individuel støtte undervejs i uddannelsen.
Hvad betyder Reg. Psykoterapeutisk Uddannelse?
En Reg. Psykoterapeutisk Uddannelse er evalueret og lever op til en række faglige og kvalitetsmæssige krav. Tobias-Skolen er medlem af FaDP, som er den eneste brancheforening i Danmark, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at tildele de beskyttede titler Reg. Psykoterapeut og Reg. Psykoterapeutisk Uddannelse.

Tobias-Skolens uddannelse er tildelt den beskyttede titel Reg. Psykoterapeutisk Uddannelse, hvilket sikrer dig en vis kvalitet og indhold i uddannelsen. Ligesom du efter endt uddannelse har mulighed for at søge FaDP om at blive Reg. Psykoterapeut. Reg. ordningen er skabt i et samarbejde imellem Styrelsen for patientsikkerhed og FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.


Skoleleder
Lene Ince

Lene Ince i afslappet og hyggelig atmosfære, der signalerer nærvær, ro og personlig udvikling – stemning i tråd med Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse og efteruddannelser på Sjælland og i Jylland.

På Tobias-Skolen, har vi med omhu valgt måden, vi kører uddannelsen på, for at kunne give vores studerende, det bedst mulige fundament som kommende psykoterapeuter, og ikke mindst det stærkeste forløb. 


Sara lykke

tidligere elev
Hvorfor valgte du
Tobias-Skolen?
 
"Det gav bare mening på alle de aspekter, jeg synes, man skal vælge ud fra, når man vælger en uddannelse, som handler om mennesker."

To personer i nærværende dialog i lyse, grønne omgivelser – stemningsbillede der viser ro, fordybelse og fællesskab på Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse, kurser og efteruddannelser.

GRATIS INTROmøde

Bliv sikker i dit valg! Kom til gratis introdag og hør alt om uddanelsens struktur og indhold, mærk stemningen og oplev vores skønne omgivelser inde som ude.


Person med hånden placeret på brystet i en rolig, mindful kropsøvelse – stemningsbillede der illustrerer selvkontakt, nærvær og den terapeutiske tilgang på Tobias‑Skolens psykoterapeutuddannelse, kurser og efteruddannelser.

hvad koster uddannelsen?

Psykoterapeutuddannelsen er som udgangspunkt en selvbetalt uddannelse. Læs her om pris og betalings-muligheder og find oplysninger om bruttolønsordning, fonde og andre muligheder for hjælp til financiering.


Eleverne siger

“Jeg fik støtte til at udfolde mig selv personligt og professionelt“

Erik Tams. Psykoterapeut fra Tobias-Skolen

Tobias‑Skolens logo for uddannelsen i spirituel integrativ krops‑ og psykoterapi – registreret psykoterapeutisk uddannelsessted på Sjælland og i Jylland med fokus på traumeterapi, kropsorienteret terapi, personlig udvikling, nervesystemregulering og professionel psykoterapeutuddannelse.

Download Brochure & Håndbog

Find et hyggeligt sted og læs om hele psykoterapeutuddannelsen når det passer dig.


KOMPETENTE UNDERVISERE

vedkommende, levende og dyb undervisning.


Find din terapeut

Mød her nogle af de studerende og færdiguddannede psyko-terapeuter, der tilbyder terapi rundt omkring i Danmark.

Magnus Ohanafeldt

At række ud kan føles stort – og alligevel er det ofte det første skridt mod forandring. Vi begynde…
Tobias-skolen logo

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

FAQ

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret