Den hele terapeut

Nye hold i Jylland & på Sjælland

GRATIS INTRODUKTIONSDAG

Sammenlign psykoterapeutuddannelser

Hvilken psykoterapeutuddannelse er den bedste for dig? Hvilken psykoterapeutuddannelse klæder dig bedst på til livet som praktiserende psykoterapeut? På hvilken skole får du mest teori, supervision og professionel sparring for din investering?

Dette er spørgsmål, som vi mener du bør stille dig selv i din udvælgelse af institut.     

Det kan være svært at sammenligne de forskellige psykoterapeutuddannelser, og vi har herunder forsøgt at gøre det lidt lettere for dig. Dette er et forsøg på at tilbyde den gennesigtighed, som vi generelt synes branchen mangler, mere end for at hæve os over, vores mange udemærkede kolleger. 

Tobias-Skolens uddannelse er tildelt den beskyttede titel Reg. Psykoterapeutisk Uddannelse, hvilket sikrer dig en vis kvalitet og indhold i uddannelsen. Ligesom du efter endt uddannelse har mulighed for at søge FaDP om at blive Reg. Psykoterapeut. Reg. ordningen er skabt i et samarbejde imellem Styrelsen for patientsikkerhed og FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Modultimer og eksaminer

Selvom mange uddannelser er evalueret, har de langt fra  samme antal modultimer/dage fordelt henover de 4 år, uddannelserne typisk varer. Hvis du sammenligner antal moduldage på Tobias-Skolens psykoterapeut-uddannelse, med antallet af moduldage på et af landets største institutter, er forskellen 13 dages undervisning. Det svarer til, at vi i denne sammenligning har mere end 50% flere undervisningsdage. 

I forhold til FaDP´s evalueringskrav, ligger Tobias-Skolens uddannelse næsten 50% højere i samlet timeantal. Og i forhold til Evalueringen foranstaltet af Dansk Psykoterapeutforening, ligger vi knap 100% over.

Ser man på de fleste andre psykoterapeutuddannelser og i forhold til de kriterier, der i dag evalueres ud fra, tilbyder Tobias-Skolens uddannelse altså langt flere uddannelsesdage for de samme penge eller færre.

Det er derfor vigtigt, at du kigger efter antallet af modultimer/dage. Du kan på side 9 i vores brochure se fordelingen af de ialt 1572 timer som uddannelsen samlet set indeholder. 

I forhold til de kvalitetskriterier, som uddannelser evalueres ud fra i dag, er der et krav om mellem 4 og 6 eksaminer undervejs. Begrebet eksamen tolkes forskelligt fra sted til sted, hvilket betyder, at man på et af landets største institutter betragter en årlig evalueringssamtale som en eksamen og derudover kun har en enkelt afsluttende eksamen på den samlede uddannelse.

På Tobias-Skolen har du en evalueringssamtale med din hovedunderviser hvert år. Derudover er der undervejs i uddannelsen i alt fire eksaminer, hvoraf to foregår med ekstern censor. På den måde sikres det, at du hele tiden følges individuelt, og at du er på fagligt niveau fra år til år. Eksaminer og opgaver sigter mod at hjælpe dig til et stærk og tydeligt fundament, som terapeut, og vi gør alt for at trække præstation ud af oplevelsen.
 

Holdstørrelse

Holdstrrelserpsykoterapeutuddannelsen srcset largePå Tobias-Skolen lægger vi vægt på, at hvert hold ikke har mere end 15 deltagere. De forholdsvis små holdstørrelser gør, at du bliver set, hørt og mødt som studerende. Der er tid og plads til alles processer, hvilket kan være svært på andre uddannelser med 25-30 studerende på hvert hold.

På Tobias-Skolen kender vi, den enkelte studerende og hans eller hendes potentiale. Vi har, underviserne imellem, et tæt samarbejde omkring den faglige og personlige rejse, hen imod at blive psykoterapeut.

Det er vores erfaring, at dette aspekt er overordentligt væsentligt, hvis man skal kunne uddanne nogle af Danmarks bedste og mest velfunderede psykoterapeuter. Vi tror på, at det kun lader sig gøre i en tæt kontakt med den enkelte studerende og på en lille skole, hvor der ikke køres med for store hold.  

Færdighedstræning

frdighedstrningsompsykoterapeutstuderende srcset largeSom en væsentlig del af din psykoterapeutuddannelse skal du imellem modulerne have praktisk træning med at udøve terapi, med medstuderende. På mange psykoterapeutiske institutter, træner de studerende i selvstyrende grupper, eller med en studerende fra en ældre årgang. 

På Tobias-Skolen er det færdiguddannede psykoterapeuter, som leder, støtter og superviserer under færdighedstræningen, der foregår på skolen. Dette mener vi er effektivt og i særdeleshed forsvarligt. Det er med til at give den faglige og personlige sparring med et kompetent uddannet menneske, som vi mener, har stor betydning den kommende psykoterapeut og dennes virke.

Egenterapi

EgenterapiTobiasSkolen srcset largeEgenterapi, og dét at arbejde med sig selv, er en meget væsentlig del af uddannelsen til psykoterapeut. Igen er der stor forskel på, hvordan man på forskellige institutter tolker egenterapi. Enkelte steder kaldes det egenterapi, når en underviser laver terapi med én studerende ud af en gruppe på 30, imens de øvrige 29 kigger på og reflekterer med. Dette er helt sikkert en effektiv måde at lære at lave terapi på, men i vores øjne er det en del af den almindelige undervisning på psykoterapeutuddannelsen, og kan ikke udgøre det for egenterapi.

På nogle uddannelser kræves det, at den studerende går i terapi hos en psykoterapeut tilknyttet skolen. Det kræver vi ikke på Tobias-Skolen. Vi mener ikke, det er etisk korrekt, at du i det rum, der skal være helt dit eget, er tvunget til at gå hos en terapeut, der er lønnet af skolen.  

På Tobias-Skolen skal du imellem modulerne have 100 timers egenterapi, hos en uddannet psykoterapeut. Du kan frit vælge din terapeut, men vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund skal leve op til skolens krav. Det skal som udgangspunkt være en færdiguddannet og eksamineret psykoterapeut/eller psykolog, med minimum 3 års erfaring.

Supervision

SupervisionTobiasSkolensPsykoterapeutuddannelse srcset largeVi betragter professionel faglig supervision, som et særdeles vigtigt element af en terapeutisk uddannelse.  På Tobias-Skolen foregår supervisionen derfor i små grupper af max. 4 studerende og med skolelederen, eller en anden underviser, som supervisor. Formålet med supervision er at styrke og forfine dine færdigheder som psykoterapeut. Tobias-Skolen prioriterer små grupper igen for at sikre, at du får mest muligt ud af din supervision.

Vi har set eksempler på, at supervision foregår i store grupper på op mod 30 studerende per supervisor. Dette er i vores øjne langt fra nok til at sikre, at du som studerende rent faktisk bliver superviseret professionelt under din uddannelse. Andre steder opererer man med, at det fortrinsvis er ens medstuderende, der giver supervision.

På Tobias-Skolen vil vi gerne yde vores til at fremdyrke og uddanne nogle af Danmarks mest kompetente og bredtfavnende psykoterapeuter, både menneskeligt og fagligt. Derfor mener vi, at også supervisionsdelen skal prioriteres højt.

 

Klienterfaring

vlgdinpsykoterapeutuddannelsemedhjertetKlienterfaring er den erfaring, du gør dig, når du laver terapi med klienter derhjemme eller i dit eget terapilokale. Det er herigennem, du for alvor begynder at lande som den integrative kropsterapeut, du skal har potentiale for at blive. Det er i dette eget rum, at du bliver mere sikker og begynder at udfolde dine kompetencer som psykoterapeut.

Vi har meget fokus på udfoldelsen af den enkeltes terapeutiske kvaliteter og erfaringsbase. Vi hjælper og støtter dig i at opbygge din praksis løbende under uddannelsen, hvis det er det, du ønsker. Derudover er der supplerende tilbud, om at være en del af en praksisgruppe, hvor du yderligere kan arbejde, med at fundere dit virke, som psykoterapeut.

Det er vigtigt at nævne, at alle vores studerende, der tilbyder terapi under uddannelsen, tydeligt gør opmærksom på, at de er studerende, og at de naturligvis får professionel supervision på deres arbejde.

Sygdomslære

sygdomslrepaTobiasSkolen srcset largeSygdomslære er normalt ikke en del af den almindelige uddannelse til psykoterapeut, omvendt sker det ofte, at et menneske, ramt af en kronisk diagnose eller akut sygdom, søger psykoterapeutisk hjælp. Enten for at kunne stå stærkere i en svær tid eller for at arbejde dybere med de mulige følelsesmæssige årsager, der kan ligge til grund for en given fysisk sygdom.

Det er derfor essentielt, at du som Spirituel Integrativ Krops- & Psykoterapeut får en basisviden om kroppens sygdomme, balancer og ubalancer.

I skolens 10 første leveår, sendte vi vores studerende "ud i byen" for at erhverve sig denne viden. Desværre havde  de fleste meget svært ved at bygge bro, imellem den gængse patologiundervisning og arbejdet som psykoterapeut. Det gjorde vi noget ved, og sammensatte et ganske unikt forløb, som vi kalder "Neuropatologi & Psykosomatik". Dette spændende forløb bygger en forståelsesbro imellem prægninger fra fosterlivet, til nervesystemet og herfra videre til barnet og det voksne menneskes følelsesliv samt fysiske sundheds- eller sygdomstilstande. 

Hvis man i forvejen er sygeplejerske, fysioeterapeut, fysiurgisk massør (inkl. patologi-eksamen), kan man få merit for dette forløb.

Kompetente undervisere

kompetenteundervisereUnderviserne på Tobias-Skolen er alle håndplukkede til at undervise inden for netop deres interesse- og kompetencefelter. Fælles for dem er, at de har solid erfaring som udøvende psykoterapeuter, er trænede og inspirerende formidlere samt livskloge mennesker med hjertet på rette sted. I underviserteamet, arbejder vi tæt sammen om gruppedynamiken og den enkelte studerendes rejse både fagligt og på det personlige plan.

Klik dig videre til et møde med underviserteamet samt Lene Ince, der er skolens founder, leder og hovedunderviser  i sidebaren til højre herfor. 

Vælg den, for dig, rette uddannelse

Denretteogbedstepsykoterapeutuddannelse srcset largeDet er en stor beslutning at vælge psykoterapeutuddannelse. Vi har flere og flere studerende, der søger ind på Tobias-Skolen efter at være havnet et sted, som alligevel, af den ene eller den anden grund, ikke levede op til forventningerne.

Derfor opfordrer vi dig til at tage til Introduktionsmøder på de psykoterapeutuddannelser, du har interesse for. Mærk stedet, fornem fagligheden, sæt dig ind i menneskesynet og den terapiform, der udøves. Mød skolelederen eller dem, der står bag uddannelsen. Og gå i detaljen med, hvor mange undervisningstimer du konkret får, for dine penge. Så er du godt på vej til at vælge den, for dig, rigtige livsrejse og kommende levevej!

Skoleleder Lene Ince

På Tobias-Skolen, har vi med omhu valgt måden, vi kører uddannelsen på, for at kunne give vores studerende, det bedst mulige fundament som kommende psykoterapeuter, og ikke mindst det stærkeste forløb. 

GRATIS INTRODAG

Bliv sikker i dit valg! Kom til gratis introdag og hør alt om uddanelsens struktur og indhold, mærk stemningen og oplev vores skønne omgivelser inde som ude.

hvad koster uddannelsen?

Psykoterapeutuddannelsen er som udgangspunkt en selvbetalt uddannelse. Læs her om pris og betalings-muligheder og find oplysninger om bruttolønsordning, fonde og andre muligheder for hjælp til financiering.

Eleverne siger

“Jeg fik støtte til at udfolde mig selv personligt og professionelt“

Erik Tams. Psykoterapeut fra Tobias-Skolen

Download Brochure & Håndbog

Find et hyggeligt sted og læs om hele psykoterapeutuddannelsen når det passer dig.

KOMPETENTE UNDERVISERE

vedkommende, levende og dyb undervisning.

Find din terapeut

Mød her nogle af de studerende og færdiguddannede psyko-terapeuter, der tilbyder terapi rundt omkring i Danmark.

Vibeke Olsen

I mit terapeutiske arbejde elsker jeg at være del af din magiske rejse, at se et menneskes fordyb...

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret