Familieopstillinger
To intensive dage med familieopstillinger/systemiske opstillinger i gruppe. Fordyb dig og mærk selv, hvad opstillingsarbejde kan forløse. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Alle deltagere får deres opstilling på. Derudover er der rig mulighed for at lade sig berøre dybt som repræsentant i andres opstillinger.
Familieopstillingsworkshop - gruppeopstillinger -
Måske har du arbejdet terapeutisk med det samme tema i årevis, og føler ikke at det helt slipper? Måske er det netop fordi, der på det systemiske plan ligger nogle bindinger, som fastholder temaet. I så fald kan det være en mulighed at arbejde med det igennem det fantastiske og energifyldte opstillingsarbejde.
Enhver problematik kan leve på det sjælelige plan, det psykologiske plan og det systemiske plan, og den endelige forløsning mærker vi, når de bindinger der måtte være på et eller flere af de tre planer, har sluppet. Det kræver en terapeutisk tilgang, der kan rumme og møde det enkelte plan, hvilket netop er det, der praktiseres på Tobias-Skolen.
Forløsning af forviklinger
Vi vil på denne 2-dages workshop igennem dybt opstillingsarbejde give plads for forløsning af hinandens forviklinger. Metodens teoretiske grundsten vil blive flettet ind løbende.
Hver eneste gang vi er samlet omkring arbejdet med opstillinger, skabes et helt særlig kraftfuldt felt af energi, visdom og dyb bevægelse. Det er ganske særligt og ikke mindst hjerteåbnende at være en del af opstillingsarbejdet. Samtidig vises det tydeligt, hvorledes vi er systemisk forbundne og hvad der sker, når en forvikling i et system forløses.
Metodens grundlag
Metoden er dyb, sjælelig og har rødder i en sjældent set struktur og visdom, der når den udfolder sig, kan skabe store forandringer i et menneskes liv. Bert Hellinger har opdaget denne særdeles kraftfulde, levende og sjælsfyldte metode og fænomenologi, der hjælper til at bringe ”det uopdagede” frem i lyset og skabe forløsning af de forviklinger, der har deres oprindelse tilbage i ens eget familiesystem, endda generationer tilbage eller i andre systemer, som man er en del af. En forvikling kan vise sig som fysiske sygdomme, psykiske ubalancer, parforholds-problematikker, manglende succes, retning eller mening i livet.
Mange af vores problematikker stammer fra vores opvækst eller endnu tidligere, og ofte farer vi vild i indholdet af det skete, i vores forsøg på at opnå fred med det. Opstillingsarbejdet hjælper os bag om oplevelserne, bag om psykologien og bringer orden i forviklingerne, blandt andet ud fra "kærlighedens orden" beskrevet af Bert Hellinger.
På dette forløb, får du mulighed for at ”opstille” dine egne forviklinger samt at være repræsentant i andre deltageres opstillinger, hvilket indimellem er ligeså healende som ens egen opstilling. Man bliver absolut grebet af energien og sjælen i dette arbejde og det er næsten umuligt ikke at få betydningsfulde personlige forløsninger og indsigter med hjem.
Denne grundlæggende forståelse af menneskers sammenhæng i familien, på arbejdspladser, i organisationer mv. kan yde stor indsigt til mange forskellige faggrupper, der arbejder med mennesker, men er også uundværlig for os, der "blot" er en del af et familiesystem.
Praktisk & tilmelding
Workshoppen afholdes på Tobias-Skolen, Hesselhøjvej 3, 8370 Hadsten eller på skolen i Kirke Hyllinge på Sjælland. Dette vil naturligvis fremgå, når datoen er fastlagt. Undervisningstiden er 9.30-17.30 begge dage.
Du tilmelder dig via linket herunder.
Deltagelse koster 1.900,- og inkluderer frokost begge dage, frugt,nødder og te/kaffe.
Ønsker du at overnatte. og dermed blive i stemningen i de to dage, koster det 165,- pr. nat i delt 2- eller 3-mands værelse.
Schildenseje
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten
Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup
Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.
Telefon
+45 2845 0045
E-mail