Vi er alle født perfekte, og har en indre kraft tilgængelig, som hjælper os til udvikling, fornyelse og selvhelbredelse. Denne kraft kan fortælle os, hvad vi har brug for, hvad der er vigtigt for os, og hvem vi virkelig er. Denne indre styrke våger over vores drømme og håber, at vi en dag vil gøre dem til virkelighed.
Men på et tidspunkt begynder vi at tilpasse os vores ydre miljø, vi glemmer at det ikke er vigtigt, hvordan andre ser på os, men hvordan vi er sammen, og hvordan vi behandler andre og os selv. Vi glemmer at det vigtige er ikke, hvad andre forventer af os, men at det vigtige er at være i fred og harmoni med os selv.
Som psykoterapeut er min mission at hjælpe andre med at finde tilbage til deres indre kraft, og at være fred i med sig selv.
I min terapi anser jeg tillid og accept for at være det vigtigste. Jeg betragter det som min grundlæggende opgave at hjælpe dig til at blive mere selvbevidst, og at støtte dig i de udfordringer livet giver, for at finde ind til den du gerne vil være, at gøre dine drømme til virkelighed.
I min terapi er du i centrum, dig som et helt menneske. Du kan forvente et forstående, ærligt og accepterende møde, hvor vi giver plads til alle de følelser, fornemmelser og tanker du kommer med, hvilket giver forståelse til hele dig selv; til dit sind, din krop og din sjæl.