Solliah Jungslund

LIVSKUNST & TERAPI - FRA FRYGT TIL KÆRLIGHED

Jeg tilbyder et omsorgsfuldt rum med et udviklingsorienteret livsperspektiv, som handler om at gå fra at være frygtstyret og taget af fortiden, til at kunne leve mere fra kærlighed og din essens.  Din sjæl har en længsel, kvaliteter og en livsopgave, som længes efter udfoldelse, men frygten står i vejen. Så livskunsten består i at være bevidst og at bevæge os henimod vækst og læring igennem forløsning, hvorfra lidelse og smerte transformeres til accept, livsvisdom, medfølelse og mening. Herfra kan vi leve i større ro, nænsomhed og kærlighed til den vi dybest set er. Mærker du indre tomhed, ensomhed eller rastløshed er du måske kommet for langt væk fra dig selv. Så er det tid til et livsskifte, at vende hjem igen. 

Jeg har arbejdet med blid kropsterapi og healing, og har herefter videreuddannet mig på Tobias-Skolen for at skærpe den terapeutiske forståelse. Min tilgang til psyko- og kropsterapi er tilknytnings- og traumeorienteret med relationen som omdrejningspunktet. Uanset terapeutisk metode, arbejder jeg med at gøre vores samarbejde og relation imellem os, betydningsfuld. Som et vigtigt element der kan hele sår, bringe håb og dermed skabe nye positive erfaringer i livet, som gør at vi tør forbinde os til os selv, og åbne hjertet igen. Det handler om at skabe kunst med de kvaliteter og det liv, som er blevet givet dig. Livskunst. Jeg tror på, at se det smukke i det uperfekte. I os mennesker med alle vores nuancer. I stedet for at dømme vores sår og opvækst, kan vi hylde vores livserfaringer ved at have gennemgået og overlevet noget svært eller traumatisk. Disse oplevelser har potentialet til at gøre os dybere og mere medfølende som mennesker og for verden omkring os. Der ligger store ressourcer og sindsro i at ære dine livserfaringer, forstå hvordan de har præget dig, så du kan trække visdom ud af det og bevæge dig fremad med intentionen om at leve med større kærlighed og  medfølelse overfor dig selv og dine omgivelser.

Jeg er selv en sjæl som tidligt i livet har stået i mesterlære i tab, smerte, mørke og adskillelse, og derfor er jeg drevet af mening og medfølelse for mennesker og kunsten at leve kærligt. Jeg er nysgerrig på dig som menneske og sjæl - hvad længes du efter? Og hvordan står tidlige grundsår og prægninger/traumer i vejen for at udfolde dig og dit lys? Hvad er det i dig, som længes efter at blive forløst fra fortidens svigt, tab og sorg. Hvad længes efter at blomstre og udfolde sig af (tilbageholdt) kærlighed, skaber-kraft, glæde, kreativitet og lyst? Hvad får dit hjerte til at danse? 

Bag ethvert traume, er der altid en sorg. Sorgen kan splintre hjertet, og fryse det til is for at undgå at opleve smerten ved svigt og tab igen. Og det kan også - med tiden - åbne hjertet endnu dybere. Hvad du end vælger, er altafgørende for din livskvalitet. Jeg har god erfaring med tab og sorg, og derfor kan jeg med medfølelse og omsorg lede dig igennem en sund sorgproces. 

FORANDRINGER - MED HJERTERUM, VISDOM & VÆKSTPERSPEKTIV

Jeg tilbyder individuelle krops- og psykoterapeutiske forløb for dig, som står overfor eller midt i en forandring som påvirker dine tanker, følelser og adfærd. I en forandring siger vi farvel til noget, som ikke længere kan eller skal være i vores liv, og siger også goddag til noget nyt, noget ukendt og spændende. Og alt efter hvordan vi møder og håndterer denne forandring, kan det opleves negativt og gøre os handlingslammede eller vi kan vælge at møde smerten eller forandringen med villigheden til at lære og vokse som mennesker og sjæl.

Tag et nyt skridt - Book en tid

Er du klar til at tage dig kærligere af dig selv og et skridt henimod bedre livskvalitet? Skriv eller ring til mig for en gratis 30 min. intro-samtale.

Jeg tilbyder:

- individuelle sessioner for voksne

- Individuelle sessioner for unge på vej i livet

- Parterapeutiske udviklingssessioner til par, som ønsker at skabe mere varme, tryghed og kærlig kommunikation, og er nysgerrige på parforholdets fælles dynamikker


Kendskab til:

ACA 12 trin program, sponsor erfaring, børn af alkoholikere, medafhængighed, selvværd og selvtillid, tristhed og tomhed, følelsesmæssig omsorgssvigt, grænseproblematikker, skilsmisse og parforholdsproblematikker, tilknytningsmønstre, anbringelse udenfor hjemmet, stress, angst, depression, relationelle udfordringer, kriser, traumer, sorgarbejde og tab af forældre, nære.

Tilbyder terapi i

Helsingør, Trækbanen 8
Ejgårdsvej 13 2920 Charlottenlund

Denne terapeut tilbyder desuden også terapi online

Priser

  • Sessionslængde:
    90 min.
  • Pris:
    kr. 850
Solliah Jungslund
"Fra frygt til kærlighed. Skab Livskunst & åbn hjertet for dig selv. Gå med længslen efter heling og transformer din fortid til læring, mening, medfølelse og livsvisdom"
Solliah Jungslund
Trækbanen 8
3000
Helsingør & Charlottenlund

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret