Gitte Søttrup

Gitte Søttrup

Gitte er færdiguddannet sygeplejerske i 2002, og har arbejdet indenfor det neurologiske speciale. Hun brændte her for at arbejde med de studerende, og fungerede som klinisk underviser. Efter 800 km på den franske Camino sammen med sin daværende 13- årige søn stod det helt klart for Gitte, at hun skulle starte på Den Spirituelle, Integrative Krops- og Psykoterapeut uddannelse på Tobias Skolen, hvorfra hun er færdiguddannet i 2021.

Sideløbende med Gittes terapeutiske praksis i Viborg, arbejder hun terapeutisk i TUBA, som tilbyder gratis hjælp til unge, der er vokset op i familier med misbrug.

”Kroppen husker det vi forsøger at glemme - heldigvis”

At være terapeut og se mennesker folde sig ud, som dem de dybest set er, er for mig det mest
meningsfulde job, og det fylder mig med stor glæde og ydmyghed. 

Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at genfinde ro i deres nervesystem. En ro, som mange
ikke kan huske, hvordan føles, fordi det alt for højt aktiverede nervesystem er blevet normalen. 

For mig hænger psyken, sjælen og kroppen uløseligt sammen, og jeg oplever, at når vi arbejder
igennem kroppen, kommer vi hurtigt dybt ind, hvor det oprindelige sår, traume eller sorgen
sidder, og herfra kan det bearbejdes via psyken.

Kropsterapien er for mig derfor essentiel, og jeg oplever det som nærmest magisk, når et menneske efter et helt liv ”i hovedet” overgiver sig til sin egen krops visdom.

Tilbage til listen

Gitte Søttrup

Skriv til Gitte

BELINDA ANGECENIA

BELINDA ANGECENIA

Belinda er oprindeligt uddannet cand.mag fra Aarhus Universitet med speciale i undervisningsdidaktik, og har de seneste 11 år arbejdet med mennesker både som underviser og vejleder for unge og voksne på gymnasieniveau samt som psykoterapeut.

Med flere års erfaring i at facilitere gruppe workshops i breathwork og åndedrætsterapi har hun udviklet en dyb forståelse for, hvordan åndedrættet kan bruges som en kraftfuld vej til forløsning og transformation med særlig interesse for foster- og fødselspsykologi samt transpersonlige perspektiver. Hun har en brændende passion for arbejdet med somatisk og integrativ traumeterapi, hvor forbindelsen mellem kroppen og nervesystemets intelligens med sindets og sjælens længsler er i fokus for at bearbejde de dybeste lag af menneskets oplevelser og virkelig skabe dyb og varig forandring.

“Jeg ønsker, at vi som mennesker må bevæge os i livet som de hele, frie, autentiske, kærlige og levende væsener vi er.”

Som underviser på Tobias Skolen er jeg dedikeret til at skabe et læringsrum, der både er levende, nærværende og tydeligt. Mit menneskesyn er præget af en dyb respekt for det hele menneske med en stærk tro på, at ægte transformation sker i samklang mellem krop, sind og sjæl.

For mig handler arbejdet som underviser og terapeut om at støtte andre på deres rejse hjem, og det er vigtigt for mig at skabe plads til hver enkelt studerende – både til deres individuelle udtryk og personlige proces. Jeg ønsker, at alle skal føle sig velkomne og set, og jeg stræber efter at skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø, hvor der er plads til leg, undren og vækst.

Jeg tror på, at læring bliver dybest, når det er en levende og kropsligt forankret proces. Derfor arbejder jeg målrettet med at gøre undervisningen dynamisk og praksisnær, så al teori bliver integreret og meningsfuld. Jeg brænder for at støtte de studerende på deres vej til egen styrke, autenticitet og nærvær – som mennesker såvel som terapeuter.

Tilbage til listen

BELINDA ANGECENIA

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

INA ESKILDSEN

INA ESKILDSEN

Psykoterapeut Ina Eskildsen er fast censor på Tobias-Skolen i Jylland.

Foruden sin uddannelse som psykoterapeut, er Ina læreruddannet og har undervist ni år i folkeskolen. Hun har desuden drevet selvstændig psykoterapeutisk klinik i Randers igennem 10 år.

Ina har en fire-årig uddannelse som psykoterapeut fra Center for Selvudvikling, hvor hun igennem mange år har deltaget i grupper, fået supervision og arbejdet med sin egen indre proces. Sideløbende har hun i ind- og udland deltaget i kurser og arbejdsforløb i stemmetræning, kunstterapi, clairvoyance, historiefortælling, systemisk familieopstilling, tantrisk arbejde og rituel dans.

Ina har tidligere gennem 10 år drevet sin egen psykoterapeutiske klinik i Randers med samtaleterapi, kunstterapi, meditation og forløb med bevægelse, stemme og fortælling, og har desuden gennem flere år været censor i forbindelse med eksaminer fra psykoterapi-uddannelsen på Tobiasskolen.

Tilbage til listen

INA ESKILDSEN

Skriv til Ina

SANDRA BUCHHARDT

SANDRA BUCHHARDT

  • Psykoterapeut Sandra Buchhardt er fast censorvikar på Tobias-Skolen.

    Sandra er uddannet som psykoterapeut, parterapeut, kraniosakral terapeut, pilatesinstruktør og cand.mag. i idéhistorie og dansk.

    Læs mere om Sandra

    Siden 2008 har jeg arbejdet som psykoterapeut, og kranio-sakralterapien blev en del af min praksis i 2009. Jeg udbyder desuden kurser i pilates, dansemeditation o.l.

    Jeg er eksam. psykoterapeut, certificeret kraniosakral terapeut, cand.mag. i idéhistorie og dansk og har taget flere uddannelser samt en lang række kurser derudover.

 

Tilbage til listen

SANDRA BUCHHARDT

Skriv til Sandra

CLAUS VERNER NIELSEN

CLAUS VERNER NIELSEN

  • Siden 2002 har Claus arbejdet som selvstændig psykoterapeut, parterapeut og supervisor med praksis på Frederiksberg. 

    Han laver workshops og gruppeforløb i personlig udvikling, holder foredrag om eksistentielle temaer og faciliterer medarbejdergrupper i kommunikation og samarbejde. 

    Claus er uddannet skuespiller og arbejdede i flere år med teater og film. Herefter fik han job i Dansk Røde Kors, Asylafdelingen med uledsagede mindreårige, hvor han varetog flere jobfunktioner, herunder social netværker, udviklingskonsulent, afdelingsleder og endelig som supervisor. 

    Han har efteruddannelser inden for systemisk coaching,  NLP, seksualitet og parforhold, chok traume, neuroaffektiv psykoterapi og har på sin personlige rejse været engageret i personlig udvikling, spiritualitet og essensarbejde i det meste af sit voksne liv..

    Læs mere om Claus

    ‘Leve, lære, elske og være’

    Jeg ser processen, kontakten og mødet med det levende menneske som det, der skaber healing, mening og forandring. Det gælder både privat, personligt og fagligt. Det er en interesse,  der går som en rød tråd gennem mit liv. Fra skuespiller til ansat i Asylafdelingen og nu som psykoterapeut. Det er også i mødet med det levende menneske, jeg kan føle mig udfordret og efterladt - med fortsat udvikling, vækst og læring som gevinst.

    Glæde, et enkelt og kraftfuldt ord, er afgørende for den måde, jeg forsøger at møde mit liv. Livsglæde gør jeg mig umage med. Som en mand med en skøn kvinde, dejlige børn, heste, hunde og et naturskønt hjem ved Everdrup, Næstved. 

    Jeg har altid følt mig privilegeret med et job, der nærer og fortsat udvikler mig. Jeg lægger  vægt på fortsat faglig og personlig vækst som nødvendigt for at holde mig levende og livsglad.

Tilbage til listen

CLAUS VERNER NIELSEN

Skriv til Claus

ALEX RIEL

ALEX RIEL

Alex Riel er uddannet som cand. mag. i filosofi samt psykologilærer fra Kbh's universitet. Andre beståede fag på Kbh's universitet: religionsvidenskab og fænomenologi, renæssancestudier, minoritetsstudier, kønsstudier.

Uddannet i Spiral Dynamics integral ved Dr. Don E. Beck i Tyskland og i Holland, med certifikat I,II & III i SDi i 2004.

Læs mere om Alex

Jeg har undervist siden 1997 på folkeuniversitet Kbh., på højskoler i udlandet bl.a. Sverige, Vietnam, Thailand og Indonesien, samt på kursuscenter under Køge Handelsskole.

Jeg har undervisningserfaring i følgende emner: Kommunikation, pædagogik, udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, transpersonlig psykologi, kulturfilosofi, filosofihistorie, identitetsfilosofi, livsfilosofi, humanistisk videnskabsteori, kvantefilosofi, evolutionsbiologi, bevidsthedsfilosofi og forskning, religionsvidenskab, Vestens mystikere, Hinduisme, Buddhisme, kristendom og New Age filosofi.

Jeg har været initiativtager til Det Holistiske Universitet, hvor jeg står for indholdet og for undervisningen på Den Holistiske Grunduddannelse. Desuden initiativtager til Institut for Noetisk Livsfilosofi, hvor jeg står for linjeuddannelsen: Praktisk Livsfilosofi. 

Forfatter til bøgerne: Mystik & Videnskab og Praktisk Livsfilosofi. 
Bestyrelses-medlem for Holma College of Integral studies 1996-1999.

Tilbage til listen

ALEX RIEL

Skriv til Alex

KNUD THORBJØRN HANSEN

KNUD THORBJØRN HANSEN

  • Når et menneske misbruger sit liv, sine muligheder og sin krop, ligger der en sjælelig længsel og dyb smerte bag. Brugen af stemningsregulerende stof/aktiviteter er en tillært ydre strategi til at få kontrol over indre følelser, tanker og handleimpulser.

    Fra ganske ung har jeg været interesseret i sundhed: træning, ernæring og heling. Mit motto siden 1990’erne har været:

    “Den måde vi tænker påvirker vores krop
    – et vi gør ved vores krop påvirker vores tænkning”

    Fra 1993 har mit særlige interessefelt været det psykiatriske område og siden 2013 har jeg specifikt arbejdet indenfor det såkaldte misbrugsområde.

    Udover undervisningsopgaver på Tobias Skolen er jeg:
    – privatpraktiserende psykoterapeut og grundlægger af mit
      klinikfællesskab RelationsTerapeuterne, hvor jeg arbejder med
      enkeltpersoner, par og grupper
    – misbrugsterapeut i større privat organisation, hvor jeg arbejder
      med unge i alderen 15-35 år, samt som fagkonsulent og
      psykoterapeut for medarbejderne
    – foredragsholder, samt indsatsmedarbejder ved specialpædagogiske
      projekter i det midtjyske.

    Siden 1986 har jeg arbejdet i ind- og udland med facilitering af gruppeprocesser, undervisning, pædagogisk læring, lederskab, medmenneskelig relationer, dialog/formidling/konflikthåndtering og bæredygtig udvikling.

    Jeg er uddannet inden for psykoterapi, pædagogik, krop/ernæring, formidling og gruppeprocesser, f.eks.:
    – Integrativ Somatisk Traumeterapeut, Tobias Skolen
    – Reg. Psykoterapeut, uddannet spirituel Integrativ krops- & psykoterapeut, Tobias Skolen
    – Socialpædagog (special misbrug)

    Læs mere her: https://hjertedialog.dk/knud-thorbjoern-hansen.

    Lidt om mit fundament i forhold neuropatologi og psykosomatik.
    Siden 1990’erne har jeg været specielt optaget af at fordybe mig i antroposofisk lægekunst og det hele menneske. Jeg læste til læge fra 1995-98. Her fungerede jeg som FaDL-vagt (efter gennemførelse af praktiske lægemiddelstuderende uddannelser, medicinerkursus) og fungerede som fastvagt på neonatal afdelinger, som ventilatør ved respirator patienter og som fast vagt på et utal af afdelinger i sygehussystemet.
    Jeg har endvidere gennemførte det meste af plejer uddannelsen medens jeg arbejde på Sct. Hans Hospital fra 1993-94 og tog en række ufaglærte plejeopgaver på institutioner og psykiatriske botilbud, hvor jeg også i dag tager vagter ved behov.

    Jeg har gennemført Homøpatisk vejleder 1+2 ved Per Bach Boesen, har siddet i bestyrelsen for lægemiddelfirmaet Allergica og har løbende suppleret min viden inden for det sundhedsfaglige felt: neuropædagogik, NADA akupunktør, sportsmassør, klangmassør o.m.a. – udover mine mange instruktør uddannelser: kajak, klatring, vandaerobic, svømmetræner etc.


Tilbage til listen

KNUD THORBJØRN HANSEN

Skriv til Camilla

LIV DHANYO THOMMESEN

LIV DHANYO THOMMESEN

Liv Dhanyo Thommesen har en psykoterapeutisk grunduddannelse og har siden videreuddannet sig inden for områder som Familieopstilling v/Bert Hellinger, Procesorienteret Psykologi v/Arnold Mindell, Krops-, Chok- og Traumeforløsende Terapi v/Lisbeth Marchner og Barbette Rotschield, Imago Par- og relationsterapi v/ Kirsten Seidenfaden og Piet Dreiby, Kybernetisk Psykologi v/Ole Vedfelt, Systemisk Supervision og Konsultation på Dispuk samt en mængde kurser og seminarer for at holde sig opdateret.

Krops- og Psykoterapeut, mpf. Liv har en kropsterapeutisk uddannelse inden for metoden Body Harmony. Suppleret op med healing, Shiatsu og massage samt en psykoterapeutisk grunduddannelse. 

Læs mere om Liv

At arbejde med mennesker har altid betydet meget for mig og jeg begyndte derfor allerede som meget ung, at færdes i miljøer, hvor personlig- og spirituel udvikling var i centrum. Allerede som 18-årig deltog jeg i mine første meditations- og terapigrupper. I begyndelsen af 20´erne påbegyndte jeg en kropsterapeutisk uddannelse inden for metoden Body Harmony, suppleret op med healing, Shiatsu og massage.

Dog er det min erfaring, at arbejdet med kroppen ikke kan stå alene, hvis klienter skal opnå bearbejdning og forløsning af dybere temaer. Skal det dybere potientiale frisættes, må indgangsvinklen nødvendigvis være både gennem krop og psyke. 

Jeg påbegyndte derfor et terapeutisk træningsforløb i en gestalt og psykosyntetisk inspireret metode, Voice Dialogue, v/Hal og Sidra Stone, og blev fascineret af dybden og mangfoldigheden i denne kombination.

Herefter arbejdede jeg i en årrække med disse redskaber. Sideløbende deltog jeg i træninger inden for moderne dans og teater, som jeg ligeledes integrerede i mit arbejde med mennesker. 

Tilbage til listen

LIV DHANYO THOMMESEN

Skriv til Liv

Lene Ince

Lene Ince

Lene Ince er uddannet indenfor tre forskellige psykoterapeutiske retninger: NLP-terapi/Integrativ Dynamisk psykoterapi/Essentiel Integrativ psykoterapeut.

Med baggrund som FDZ zoneterapeut og Fys. massør har Lene mere end 20 års erfaring i at koble det psykoterapeutiske arbejde med dybt sjælearbejde samt arbejde med krop og energi. Sammen med teorier om psykologi, psykospiritualitet og kropspsykologi er det Lenes erfaringsrejse, der danner grundlag for Tobias-Skolens samlede terapi-form: Spirituel Integrativ krops- & Psykoterapi.

Lene har desuden en bred erfaring som underviser, kursusafholder, foredragsholder og supervisor. 

Læs mere om Lene

"Jeg er kreativ, procesorienteret og levende i min undervisningsform, men arbejder bestemt også med en god portion struktur og målrettethed."

Jeg elsker at udarbejde undervisningsmateriale og uddannelsesplaner, der fører den enkelte elev igennem en spændende proces, hvor læringen forplanter sig både mentalt, følelsesmæssigt, og sjæleligt. Jeg ynder at undervise på en måde, der rummer hele gruppen og den gruppedynamik, der udspiller sig og samtidig berører den enkelte elev på et dybt plan.

Det er med stor glæde at jeg  formidler og leverer den Spirituelle Integrative Krops- & Psykoterapi videre til andre - en terapiform, som det har taget mig over 20 år at samle til den unikke helhed som det er i dag".

Læs mere om tankerne bag Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapi

Tilbage til listen

Lene Ince

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret