"Jeg ser min uddannelse på Tobias-Skolen som en smuk rejse, både fagligt og personligt. Rejsemålet for min personlige rejse de første 2 år har været: "Turen går til hjertet".
Rejsen har været udviklende, lærerig og meget smuk. Der har været små stops undervejs. Jeg har ikke rejst med lyntog, men valgte et tog i passende tempo med stillekupe og meget smuk udsigt. Det er en rejse på 1. klasse. Der bliver indløst billetter undervejs, til den videre rejse og afsluttende eksamener på skolen. De løste opgaver og eksamener undervejs, er billetter til den videre rejse.
De næste 2 år rejser jeg fra hjertet: "Turen går til friheden". Jeg er på vej til min trimmede have, hvor frøene nu spirer, blomstrer og er på vej til at springe ud. Jeg er på vej til min smukke have, for at udfolde alt vækst og potentiale der bor i mig. Min rejse startede med: "Turen går til Tobias-Skolen". Min rejse fortsætter fra Tobias-Skolen og til friheden."