Christine la Cour Bentzon

Mit ønske med terapi er at skabe et rum, hvor alle temaer og mønstre - store som små - kan mødes fra et kærligt sted. Vores negative tanke- og handlemønstre er som regel opstået tidligt i vores udvikling, og det kan være svært at skelne, hvad der er vores eget, og hvad der stammer fra ydre påvirkninger. Mit ønske er, at vi alle tør og kan stå i vores helt unikke lys. Den plads skaber vi, når vi går ind i arbejdet med at slippe de negative overbevisninger, som ikke hører vores nuværende liv til.

Mit hjerte ligger i kroppens mange fortællinger
Min terapiform er holistisk, og jeg brænder for at folde hele dig ud gennem krop, sind og sjæl, så du i endnu højere grad mærker og forstår hvem du er, og hvad der blokerer for, at du lever det liv, du længes efter og drømmer om. Især kroppen gemmer på mange fortællinger, og da al nyere traumeforskning viser, at der må arbejdes kropsligt i terapien for at traumer og prægninger for alvor giver slip, inddrager jeg kroppen i hver session (stående, siddende eller på briks). Jeg inddrager kroppen gennem kropsfornemmelser og kropssymptomer, briksarbejde, yogaterapi, traumeforløsning gennem guidede øjenbevægelser, åndedrætsterapi og energiarbejde. Herudover har jeg en kreativ tilgang til terapi og inddrager blandt andet tegneterapi, drømmearbejde og opstillinger. 
 
Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, og ser relationen mellem dig og mig som den vigtigste forudsætning for, at vi kan arbejde dybt nok til, at terapien rykker.
 
Udover min erfaring fra Tobias-skolen inddrager jeg min 1-årige efteruddannelse som integrativ somatisk traumeterapeut samt min erfaring som yogalærer og mine yogalærerkurser i body reading, som har fokus på, hvordan kroppen har tilpasset sig ud fra både genetiske omstændigheder og fra prægninger og personlighedsstrukturer.

Tilbyder terapi i

København

Denne terapeut tilbyder desuden også terapi online

Priser

  • Sessionslængde:
    90 min.
  • Pris:
    kr. 850
Christine la Cour Bentzon
Forhåbningsholms Allé 5
1904
Frederiksberg

Tobias-Skolen Jylland

Schildenseje 
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten

Tobias-Skolen Sjælland

Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup

Reg. psykoterapeutisk uddannelse

Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Etiske retningslinjer

Privatlivs- og cookiepolitik

Kontakt

Telefon
+45 2845 0045
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os


© Tobias-Skolen. Alle rettigheder reserveret