Lige akkurat nu, hvor du læser disse linjer, sidder du med nogle følelser eller tanker. Måske en længsel efter at finde præcis de ord og det billede, der taler til dig. Et savn, en uro, en smerte eller måske en nysgerrighed, som har gjort, at du nu er i gang med at læse, hvad terapi kan gøre for dig.
Det korte svar er: Psykoterapi kan rigtig meget.
Terapi kan lindre og forløse og skabe lys i mørket. Det kan åbne for ellers lukkede rum. Det kan blidt møde de mest sårbare steder - og det kan styrke styrken. Det har potentialet til at forløse traumer, mildne eller helt fjerne smertefulde tilstande, psykisk som fysisk. Men lige præcis, hvad der kommer til at udforme sig i dit terapeutiske rum, lader sig ikke skrive på forhånd - og det er noget af det smukke.
Som terapeut fra Tobias Skolen arbejder jeg helhedsorienteret ud fra samtaleterapi, kropsterapi, energiarbejde, tegneterapi, drømmearbejde, samt en lang række andre værktøjer, der alt sammen har til formål at assistere dig i at leve det liv, der giver mening for dig. For når du først for alvor kender dig selv, kender du også dine dybeste værdier - og derfra kan du altid finde dine svar.