Som Krops- og Psykoterapeut ønsker jeg, at hjælpe dig til en selvforståelse, hvor alle dine følelser og behov anerkendes og får plads. Jeg ønsker at støtte dig i kontakten til, hvem du er og, hvad der er vigtigt for dig.
Jeg vil støtte dig i at nære dig selv; støtte dig i processen mod fysisk og psykisk balance; herunder selvregulering, så du mærker og oplever følelsen af at kunne navigere i livet.
Min vision er:
At se dig, lytte til dig, møde dig og forstå dig.
At du vil opleve dig set, hørt, sanset og følt med alt, hvad du er.
Jeg har lavet terapi og coaching de sidste 5 år. Herudover har jeg, som sygeplejerske, hele mit arbejdsliv haft mange typer samtaler i både somatikken og i behandlings- og socialpsykiatrien. Jeg har især arbejdet med følgende:
Senfølger efter opvækst med alkohol
Voksne med diagnoser
Forældre til børn med diagnoser (Psykoeducation)
Stress/udbrændthed
Sorg og krise ifm. kræft
Børn med psykisk syge forældre
Misbrug og afhængighed
Høj begavelse og asynkron udvikling
Unge i mistrivsel
Skolevægring
Jeg er optaget af at se mennesket bag symptomer og adfærd og drømmer om, at behandlingen i psykiatrien kan gøres bedre, så den bliver mere kvalificeret og med udgangspunkt i mennesket og dets symptomer fremfor ”diagnosen”. Her ser jeg Krops- og psykoterapi kan gøre en stor forskel.