Dennis Lundtoft – menneske først, terapeut bagefter
Jeg er far til tre voksne børn, morfar til to og bosat ved Kollerup Klitplantage tæt på Fjerritslev.
Jeg har levet et liv med både ansvar, retning og indre søgen. I mange år arbejdede jeg som direktør, chefkonsulent og teknisk projektleder i projektrummet og på IT-kontoret, med ansvar for mennesker, processer og komplekse forandringer.
Det gav mig en dyb erfaring med mennesker, pres, ledelse og det der sker, når vi forsøger at få livet, arbejdet og os selv til at hænge sammen.
På et tidspunkt blev det tydeligt for mig, at det der interesserede mig mest, ikke kun var de ydre strukturer, men det indre arbejde. Det sted hvor mennesker mister fodfæstet, beskytter sig, lukker ned, kæmper, længes, og langsomt finder hjem til sig selv igen.
I dag arbejder jeg som terapeut med mennesker, der både står i helt almindelige livsudfordringer og i dybere, mere eksistentielle eller spirituelle processer.
Det kan handle om stress, relationer, skam, gamle traumer, følelsen af at være kørt fast, tab af retning, indre uro, eller en stille længsel efter mening og sammenhæng.
Min faglige baggrund rummer blandt andet psykoterapeutisk uddannelse fra Hildebrand Instituttet og Tobias-Skolen, hvor jeg særligt har arbejdet med traumeterapi. Jeg er desuden uddannet i arbejdet med skam og nervesystemet hos Ulla Rung Weeke og uddannet IFS-terapeut.
Derudover har jeg mange års fordybelse i mindfulness, meditation, kropslig praksis og spirituelt arbejde.
Jeg arbejder ikke ud fra én bestemt metode. Jeg lytter efter det der faktisk er til stede i rummet, og efter hvad der giver mening for det menneske, der sidder overfor mig.
Min måde at arbejde på er enkel, nærværende og jordnær.
Jeg lægger vægt på ærlig kontakt og på at skabe et rum, hvor du kan mærke dig selv uden at skulle præstere, forklare dig væk eller være på en bestemt måde.
Kroppen er med hele vejen, fordi den ofte ved mere, end vi kan tænke os frem til. Mange af vores gamle erfaringer sidder ikke kun som tanker, men som spændinger, uro, lukninger, impulser og overlevelsesmønstre i nervesystemet.
Samtale, kropsligt arbejde, traumeterapi, stilhed, nærvær og opmærksomhed flettes naturligt sammen.
Jeg går ikke foran dig og heller ikke bagved. Jeg går ved siden af. Med erfaring, ro og respekt for det tempo, der er rigtigt for dig.
Du kan møde mig i Fjerritslev, Aalborg, København eller online.
Hvis du er nysgerrig, træt af at gå alene, eller bare fornemmer, at noget i dig kalder på opmærksomhed, er du velkommen til at tage kontakt.
Det behøver ikke være mere kompliceret end det.
Praktisk information
I Fjerritslev er prisen 925 kr. for 75 minutter og 1.100 kr. for 90 minutter.
I Aalborg og København er prisen 1.250 kr. for 90 minutter.
Online sessioner koster 925 kr. og varer ca. 75 minutter.
Denne terapeut tilbyder desuden også terapi online.
"Integrativ somatisk traumeterapeut"

Schildenseje
Hesselhøjvej 3
8370 Hadsten
Skaverupvej 16
4572 Nørre Asmindrup
Uddannelsen er evalueret, og skolen er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Telefon
+45 2845 0045
E-mail