Står du ved et vendepunkt i dit liv, har du mistet en nær person, er ramt af stress, eller kan du bare ikke rigtigt finde retningen i dit liv? Jeg vil møde dig der, hvor du er og hjælpe dig på din vej mod at blive mere dig og opleve, at du får fastere grund under fødderne.
Jeg bruger forskellige terapeutiske metoder, for at du får mulighed for at mærke og forløse gamle spændinger, traumatiske oplevelser, sorg, vrede eller lignende. Vores krop husker det hele, også selv om vi har slettet det fra hukommelsen.
Det er en dyb glæde for mig at kunne følge en person på en rejse, hvor det er muligt at opdage skjulte ressourcer og glemte kvaliteter. Får man først løst op for den spændte energi og set tingene i øjnene i et trygt rum, kan der ske mirakler – små som store!
Du kan trygt henvende dig – jeg møder dig med åbenhed, nærvær og plads til, at du kan være den, du er.